Kalvehave kirke
Kirken er bygget i senromansk stil, hvilket de
syv, nu tilmurede romanske vinduer vidner om. Skib og
kor er opført omkring 1225-50. Senere kom de gotiske
vinduer til, korgavlen blev forhøjet og fik kamtakker, og tårnet og hvælvingerne
blev bygget. Tårnet blev opført i gotisk tid
1300-1500, ikke på én gang, men i to forskellige byggeperioder.
Ved denne ombygning forsvandt kirkens kalkmalerier, hvoraf der dog findes enkelte spor på loftet oven over hvælvingerne. De er meget gamle og kan dateres tilbage til 1300-tallet. De forestiller en apostelrække, anbragt i buer, på begge sider af væggen ind mod korindgangen, hvor Jesus sandsynligvis har dannet midterfigur.
Som ornament ses et par steder
hjerter med indfattede femdelte stjerner eller planter.
Disse
I våbenhuset kan de dateres til ca. 1870, men de i skibet placerede er fra ca. 1940´erne. I tårnet findes to klokker. Den ene er fra 1477, den anden fra 1618. De er støbt af henholdsvis Johannes Nicolai og Hartvig Quellichmeister.
Mod sydøst blev en sidefløj til kirken bygget
til i 1652. Dette er anført på gavlen med Frederiks
d. III´s
I en senere tid blev kirkens indgang med våbenhus flyttet fra skibets sydside til tårnet, hvor et våbenhus har været bygget til. Men på grund af den skrånende beliggenhed blev det revet ned i 1953, hvorefter tårnrummet har fungeret som våbenhus. Indgangsdøren blev flyttet til syd, og kirkegængerne fik direkte adgang til den pragtfulde udsigt over sundet. I 2003 er døren af praktiske årsager blevet flyttet tilbage til vest, hvor udgangen er gjort mulig ved tilføjelse af en ny trappeopsats.
Fra 1721-74 var kirken henlagt under det kongelige
rytterdistrikt og kom ved bortsalg i 1774 til Petersgård, der ejede en
tredjedel af kirken og sognets selvejerbønder resten
Kirkegården
På kirkegården findes mange smukke og velholdte gravsteder, bl.a. over adelsslægten Iuel, Petersgård, og godsejer Peter Malling, Stensbygård. Gravstedet for godsejer Peter Johansen, Petersgård, er ifølge gamle slægtstavler anført til at stamme fra 12. marts 1798, og ifølge Trap Danmark er flere af Petersgårds tidligere ejere begravet inde i kirken, muligvis også Peter Johansen. Man finder også gravstedet for provst og sognepræst Carl Nielsen, Kalvehave. Desuden findes gravsten over kendte skikkelser som folketingsmedlem Oluf Sten, keramikeren Herman J. Kähler og forfatteren Henrik Stangerup.
Derudover findes gravsteder efter et utal og fiskere, gårdejere og parcellister, samt kuriositeter som mindesten efter en lokomotivfyrbøder og en tangeksportør.
Tidligere fandtes et mindesmærke for afdøde svenske soldater fra svenskerkrigenes tid, men dette gravminde for 30 døde soldater er i dag forsvundet. Det lå muligvis lidt syd for kirken, men endegyldige beviser herfor er endnu ikke fremkommet.
Inden for den nye kirkegårds område, et par
hundrede skridt nordøst for kirken, fandtes tidliger en
helligkilde (”Kirkekilden”), hvortil der indtil o. 1870
endnu kom mennesker, der søgte lægedom for deres
sygdomme. Kirkeblokken findes stadig, nu inde i kirken, anbragt ved den gamle udgangsdør i
”svenskerkirken”. I 2001 blev stedet af menighedsrådet markeret
med en sten, påført inskriptionen:
Her sprang engang Et kildevæld Med helligt vand Fra jorden selv
Kirkens indre
Kirken er en stor og rummelig kirke, og der er i alt ca.300 siddepladser.
Altertavlen
Altertavlen er et træskærerarbejde i højrenæssance og stammer fra ca. 1590. Den er fremstillet af Mester Bertel, Vordingborg, også kaldet ”Bårse Herred snedker”. Den er typisk efterreformatorisk med de illustrative inskriptioner og fremstiller i ord og udskæringer nadverens mysterium.
Øverst findes topstykket, hvor der i de to felter findes de kongelige monogrammer for Christian d. VI (1730-46) og Sofie Magdalene, som altså er tilføjet ca. 150 år efter altertavlens opstilling som hyldest til den enevældige konge. En inskription på latin understreger denne hyldning: ”Æternum maneat unio felicissima” (”Lad evigt vare den meget lykkelige formæling”), står der øverst, og nederst: ”Floreat in secula domus regia” (”Lad det kongelige hus blomstre i århundreder”).
I storfeltets midterfelter ses nederst et krucifiks, øverste et lam med en sejrsfane, og i de øvrige midterfelter samt i storfrisen og fodstykket findes bibelord med tilknytning til nadveren. Forneden i postamentsfremspringene er skåret henholdsvis syndefaldet.
Adam og Eva og slangen med kvindekrop
Opstandelsen (Kristus med sejrsfane).
På sidefløjene finder man adskillige udskårne figurer, der til venstre forestiller Kristus med korsglorie samt to nadverengle, frembærende henholdsvis en kalk og muligvis brød, og til højre ses apostlene Peter, Paulus og Johannes. På tavlens to vinger findes ørnehoveder med en hale forneden, der snor sig op i en spiralagtig form.
I midten af dette motiv ses til venstre en pelikan i færd med at rive sit hjerte ud for at skaffe føde til sine to sultende unger.
Det er et symbol for det selvudslettende offer, hvilket hentyder til Kristi død for vores skyld.
Modsvarende ses til højre en afdød sjæl i form af en nøgen kvinde med vinger, der er anbragt på et fundament af paradisfrugter.
Hun har en meget fornem hovedprydelse og holder med sin venstre hånd i halen på en slange, hvis hoved hun har trådt under fode. I sin højre hånd bærer hun på en krukke, der muligvis indeholder den jordiske aske. En anden tolkning kunne være, at det var Troen (Fides), der er personificeret, hvorefter krukkens indhold kunne være nadverens sakramente. En tredje at det er Maria Magdalene med alabastkrukken, nu anbragt i himmelske omgivelser
På alteret, der er fremstillet af murede munkesten, findes to lysestager fra o. 1600 i renæssance med løbefigurer i fundamentet.
Det tidligere altersølv fra 1700-tallet blev stjålet i 1997 og er siden blevet erstattet af nyt altersæt, kalk, disk og oblatæske, alt sammen i sølv, fremstillet af sølvsmed John Rimer, Måløv. Der er på kalken bl.a. ornamentik hentet, fra en af kirkens bænke. Samme kunstner har også fremstillet dåbskanden i messing som erstatning for den tidligere af tin, der blev stjålet ved samme lejlighed. Alterdugen på alteret bærer kniplinger af Inger Jensen, Balle Strand.
Døbefonden
Den romanske døbefond er anbragt i midten foran alteret. Den er af gotlandsk kalksten og danner
udvendig et motiv som en blomst med seksten bægerblade.
Dåbsfadet er af messing og er et sydtysk
arbejde med det habsburgske rigsvåben i en ring af
minuskler. På kanten er indgraveret følgende inskription:
”Dette Becker hafver Birgitte S. H. Jacob Andersen
gifvit til Kallehave Kirche Funnt
Prædikestolen
Prædikestolen, der er fremstillet i bruskbarok og efterligner Jørgen Ringnis´ stil, er dateret 1639. Ovenover findes lydhimlen, på hvis overside ses Kristus som verdensherskeren med jordkloden i sin venstre hånd og med højre hånd fremstrakt til velsignelse. Inskriptionen lyder på latin fra Es.53,6: ”Deus in Christum fecit incurrere iniquitates omnium nostrum” (”Gud lod al vor skyld ramme Kristus”). Under lydhimlen ses Helligånden, fremstillet som en due.
På stolens postamentfelter læses Romerbrevet 4,25: ”Dominus Iesus traditus est propter peccata nostra et resurrexit propter iusticiam nostram” (”Herre Jesus blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os”). Yderst årstallene for kirkeinventarets restaurering: 1639, 1743 og 1942. I muslingeskalnicherne ses udskårne evangelistfigurer med deres respektive attributter: Mattæus (engel), Markus (løve), Lukas (okse) og Johannes (ørn). Over evangelisttegnene er på bunden på nr.2 malet Frederik Reedtz´ våbenskjold: et rødt oksehoved på guldbund, hvorover er anført F.R. I nr.3 er malet et forgyldt, kronet ”Chr.IV” og forbogstaverne i Christian d. IV´s valgsprog: ”Regna firmat pietas” (”Fromhed styrker rigerne”). I nr.4 er malet Fr. Reedtz´hustru, Sofie Høgs våbenskjold med navnebogstaverne F.S.H. I nr.5 er malet navnebogstaverne M.A.I.S., K.V., N.O.S. og N.I.S., hvis betydning er ukendt. På rækværket op til prædikestolen ses Paulus og Peter med hver deres attribut: sværdet og nøglen. Under prædikestolen er Moses anbragt. Han holder lovens to tavler i den ene hånd og en stav i den anden.
Krucifiks
På sydvæggen hænger et krucifiks, der delvis er fremstillet af af Næstved Madonna-mesteren o. 1400, men af hans arbejde er kun selve korset med de fire evangelistsymboler tilbage. Det er af egetræ og forsynet med udskårne blomsterknopper. Selve Kristus-figuren er fra senmiddelalderen (o. 1500) og erstattede den oprindelige kongelige Kristus og fremstiller nu den lidende Kristus. Stimæssigt er krucifikset sengotisk, der er typisk ved de blødende sår og den udslidte skikkelse, samt de gyldent flagrende gevanter omkring lænden.
Kirkeskibet "Birthe" af Kalvehave
Det er en tremastet bark, skænket og ophængt af gårdejer Arne Dickman Rasmussen i 1941. Det er bygget af færgefører E. Høeg, Bogø.
Orglet har 10 stemmer og to manualer og er bygget i 1950 af Frobenius efter en tegning af Marius Andersen. Lysgloben kom til i forbindelse med kirkens status som vejkirke fra 1998. Den er fremstillet af smed Finn Skovgaard, Østermark Smedje, Møn, i 1998.
Pulpituret over soldaterkirken er fra 1700-tallets begyndelse. På østvæggen findes en velbevaret ligsten for sognepræsten Carl Torkilsøn, der døde i 1667.
En mindetavle for kommandørkaptajn i flåden, Ebbe Lydersen, findes på skibets vestvæg. Han var født i Bergen 1637 og døde som færgemand i Kalvehave Færgegård i 1694. I våbenhuset findes en mindetavle med en vandmølle i relief i topstykket, påført indskriften: ”Memento mori” (”Husk du skal dø!”). Den er fra o.1650. Den blev fundet på tårnloftet i 1908 og istandsat af Nationalmuseet. Det vides ikke, hvem den er mindetavle for. Endvidere er der en mindetavle for en enkelt falden soldat i krigen 1864.N.B.
Udgivet af Kalvehave Menighedsråd, maj 2005.
Link til Kalvehaves hjemmeside, tryk på kirken
