side14b

Peterskirken i Stensby

Det sort/hvide billed af kirken er et historisk og udateret billede af Peterskirken set fra sydøst. Billedet er interessant bl.a. fordi det viser kirken med skorsten. Skulle nogen have nærmere kendskab til årstal og fotografens navn vil menighedsrådet meget gerne høre derom. Send evt. en e-mail til web-master.

Kirken blev indviet i 1891 som kirke for Stensby kirkedistrikt i Kalvehave sogn, og siden 1979 sognekirke i Stensby sogn.

Kirken er bygget i romansk stil, og dens indre præget af streng enkelthed. Den har ikke som de gamle kirker krucifiks eller epitafier (mindetavler) på væggene. Dens udsmykning består - udover det ophængte kirkeskib - blot af det nødvendige inventar: alter, døbefont, prædikestol og orgel.

Desuden er der opstillet stolestader i 2 rækker, 16 i hver række. Hver stolestade rummer plads til 6 personer. Dvs., at kirken er bygget til, at rumme plads til (2x16x6) i alt 192 personer.

Kirkens smukke indgangsparti

Indgangen til kirken er mod vest, og over den smukke portal i tårnet er i cement fremstillet Alpha og Omega med et kors i en oval.

Man træder straks ind i våbenhuset, hvor der til venstre er opgang til orglet og klokkerne. Kirken er bygget i romansk stil og dens indre er præget af streng enkelhed. Den har ikke som de gamle kirker krucifiks eller epitafier (mindetavler) på væggene. Dens udsmykning består - ud over det ophængte kirkeskib - blot af det nødvendige inventar: Alter, døbefond, prædikestol og orgel.

De græske bogstaver Alfa og Omega pryder hver side af korset. Johannes Åbenbaring 22,13: »jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.) Det samme motiv har kunstneren C. E. Krøger anvendt som motiv på stenen, der i 1983 blev afsløret på urne-kirkegården. Kirken fik en ny indgangsdør, og dette arbejde blev i 1954 udført af snedker-og tømrermester Kurt Hansen, Stensved. Arbejdet er et usædvanligt fint stykke arbejde.

Smukt håndværksarbejde er denne kirkedør, der i dag pryder Peterskirken

____________________________________________________________________________________________________

Altertavlen

Den oprindelige alterudsmykning var med gengivelse af Thorvaldsens Kristuskfigur i kallipasta (gips gennemtrukket af stearin) i halv menneskelig størrelse. I dag har denne figur nu sin plads i ligkapellet. I 1917 ønskede Ida Suhr, Petersgaard, at skænke kirken en ny døbefont og en altertavle og tog derfor kontakt til en af tidens største kunstnere, maleren Joakim Skovgaard, som netop få år forinden havde fuldført sit storværk: udsmykning af Viborg Domkirke. Joakim Skovgaard indvilligede i at medvirke til en fornyelse af korpartiet i Stensby kirke dels ved at male en altertavle, dels ved at lave udkast til en ny døbefont. Billedets motiv skulle være lignelsen om den barmhjertige samaritan, et motiv som Skovgaard netop på dette tidspunkt arbejdede med. Blandt hans værker på "Den frie Udstilling" 1918 var således "Den barmhjertige Samaritan - udkast til en altertavle" signeret: J.S. 1917. Dette billede blev i 1918 købt af Statens Museum for Kunst. Arbejdet med alterbilledet til Stensby kirke affødte dels en omfattende korrespondance, dels for Joakim Skovgaard flere længerevarende ophold på Petersgaard. Blandt de fornøjelige træk i brevene kan nævnes, at Joakim Skovgaard i flere breve beder om målene på alterbordet. Efter at han har fået opgivet målene to til tre gange af den lokale snedker, og målene hver gang har været meget forskellige, bemærker Skovgaard, at det synes at dreje sig om et udtræksbord, som kan hæves op og ned. Han mener det derfor nødvendigt at foretage en rejse til Langebæk blot for at måle bordet. Det skal jo passe overdelen. Nået frem til juli 1919 korresponderer man om transport fra København af døbefont, maleri og ramme. Frk. Suhr bedes oplyse, om Kalvehavebanen har samme sporvidde som D.S.B., så en eventuel jernbanevogn kunne bruges. Medio august 1919 bliver alt leveret med automobil, så omladning fra tog undgås.

Joakim Skovgaards skitse til altertavlen

Alterbilledet, der i brevene omtales som maleriet, er i hvert fald i væsentlige faser af tilblivelsesprocessen male på stedet. to af egnens mænd, som besad den fornødne skægprydelse, må efter tur have siddet model til den barmhjertige samaritan på billedet. Den ene var murer og væver Niels Peter Henriksen (f.17/06- 1853 - d. 19/02 -1921), den anden smed Jens Peter Sørensen (f. 03/07 - 1874 - d. 04/11 - 1965)). Blandt begges efterkommere, hvoraf flere i dag bor i Stensby sogn, er det en grundfæstet, og stolt overlevering i slægten, at forfaderen sad model for Joakim Skovgaard. Uvildige udenfor de to slægter er nået til den salomoniske konklusion, at den ene af de to personer har leveret overansigtet og den anden underansigtet, ikke mindst skægget, til den barmhjertige samaritan. Derimod er der ingen overlevering om eventuel model til den overfaldne på billedet. Rammen om alterbilledet er skåret af billedhuggeren Astrid Noack (for 280,00 kr.) I Vordingborg Dagblad stod der den 15. august 1919 følgende notits: "Førstkommende Søndag bliver der ingen Gudstjeneste i Stensby Kirke grundet på, at den nye Altertavle, som Frk. Suhr har skænket kirken, for tiden opsættes. Professor Joakim Skovgaard leder arbejdet og opholder sig på Petersgaard"

Top

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ALTERTÆPPET

I 1967 skabte en kreds af damer i Stensby menighed et meget smukt altertæppe, der dækker gulvet i halvcirklen foran alteret indenfor alterskranken. tæppets motiv viser de tre store kirkelige højtider symboliseret ved juleroser, påskeliljer og pinseliljer, alt på lys bund.

På bagsiden af tæppet er følgende navne skrevet: Meta Christoffersen, Clara Hansen, Kirsten Jørgensen, Else-Marie Krogsgaard Pedersen, Alison J. f. Reimann, Birgit Reimann, Eva Reimann og Gunnvor Reimann 1965.

ALTERDUGE

Frk. Ida Marie Suhr, Petersgård har også skænket en smuk alterdug til kirken. Motivet er påfugle i forbandt, udgående fra midten af dugen, hvor der er et kirkeligt latinsk motiv IHS. IHS står for det latinske Iesus Hominum Salvator, Jesu menneskets frelser. I kirkekunsten er påfuglen et symbol på udødelighed og påfuglens halevifte symboliserer himlen. Broderiet er udført i venetiansk broderi. Dugen blev i 1998 nænsomt restaureret

Gave til kirkens 100 års dag

Ved Peterskirkens 100 års dag den 5. maj 1991 modtog kirken en fornem gave. Clara Nielsen, Birkebakken 2, Stensved havde hele vinteren forud for kirkejubilæet flittigt arbejdet på en meget smuk alterdug som blev lagt på alteret til jubilæumsdagen. Gaven vakte megen taknemmelighed og har siden prydet kirken ved mange gudstjenestedage.

På billede ses: Clara Nielsen ved kniplebordet

Montagen på alteret i kirken

Pastor Christen Nielsen beundre værket

Det færdige resultat, hvor kirken er festpyntet og klar til festgudstjeneste

Ved festgudstjenesten var Biskop Bertil Wiberg prædikant, og Nadvertjeneste blev varetaget af sognepræst Emilie Esbjørn og pastor Tove Styhm. Koncertindslag ved Associate professor dr. Edward R. Phillips, University af Guelp, Ontario, Canada.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

DØBEFONTEN

Peterskirkens oprindelige døbefont var af cement og udstyret med er massivt sølvfad skænket til kirkens indvielse af etatsrådinde Muller. Dette dåbsfad såvel som kanden opbevares i kirkens brandboks. Som beskrevet under "Alterpartiet" skænkede frk. Suhr, Petersgård, samtidig kirken en ny døbefont. Den nye døbefont er af granit og forsynet med et dåbsfad og dåbskande af kobber alt efter en skitse af Joakim Skovgaard. Den samlede udgift til både altertavle, ramme og døbefont var 6,456,00 kr.

PRÆDIKESTOLEN

Kirkens nuværende prædikestol er den oprindelige. I Prædikestolens felter er skrevet saligprisninger fra Bjergprædikenen i Mattæus evangeliets kapitel 5.

KIRKESTOLENE

Kirkebænkene er ligeledes de oprindelige, og en enkelt ting, som er blevet bevaret gennem de 100 år er forskellen på kvinde- og mandssiden i kirken. Herrerne har bøjleplads ud for hvert sæde, men kvinderne har kun bøjle ud for hvert andet sæde til hatte, tasker og lignende.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Kirkeskibet

Kirkeskibet Tærø har fået nye flag

Det smukke kirkeskib stammer fra 1899 og er skænket og lavet af en sømand fra Tærø, L. F. Larsen. Han var søn af Hans Larsen, der var bådfører på Tærø. Ved et møde i kirkebestyrelsen den 2. februar 1899 forelå en skrivelse fra Stiftøvrigheden, hvori man bifalder, at skibet ophænges i Stensby Kirke. Forud havde pastor Dahl sendt et brev til Stiftsøvrigheden, hvor der bl.a. står:

"Alt i længere Tid har en ung mand Lars Frederik Larsen af Tærø, Kallehave Sogn, i ledige Timer arbejdet trofast og med Kyndighed på at danne et skib, han vilde forære til ophængning i den nye Kirke for Vestsognet. Kun eet har den unge Mand udbedt sig bekostet: Den jernstang med forgyldte knopper (svarende til de stænger, der bærer kirkens to lysekroner) der skal bære hans skib. Og jeg andrager da lige ærbødigst om, at denne, i sig selv vistnok så store, bekostning må udredes af Kirkens Midler."

Dette andragende blev altså imødekommet. Den dag, ophængningen af skibet fandt sted, blev det sejlet til Petersværfstbroen og båret til kirken af fire hvidklædte piger. I 1978 blev kirkeskibet taget ned og bragt til skibstømrer A. Bech Christoffersen, Lendemark, stege. Skibet blev overhalet og repareret. Under restaureringen kom en metalplade til syne med navnet på bygmesteren, J. E. Larsen Tærø 8-2-1899. På hækken fandtes meget skjult under gammel maling navnet "Tærø". Også dette navn blev fremdraget og malet op, så begge navne i dag er synlige på det gamle kirkeskib.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ORGLET

I en orgelregistrant fra 1987 er Stensby kirkes orgel nu registreret mellem de ældste i Danmark, og som Det danske Orgelselskab gerne følger for at undgå den destruktion af gamle instrumenter af høj håndværksmæssig og musikalsk standard, som ofte er overgået gamle orgler ved anskaffelse af nye.

I et brev af den 28. februar 1991 fra den danske Orgelregistrant, Musikhistorisk Museum, København står der bl.a. "Til lykke med at jeres Busch-orgel (og jeres kirke) nu runder de 100 år. Busch-orglerne er gode, gedigne og velklingende instrumenter og de har et solidt grundtonefundament, der gør dem velegnede til salmeledsagelse. Det må vist også konstateres, at orglerne fra Busch-firmaet bedre end andre 1800-tals orgler har formået at trodse senere generationers udskiftningsbestræbelser (også i orgelverdenen skifter jo uafladelig)". Og sammen med hilsenen følger en kopi af Orgelregistrantens rapport om Stensby kirkes orgel, hvortil der knyttes denne udtalelse: "Det fremgår, at det er uombygget og ovne i købet har bevaret sin dobbelte kassebælg; det gør det til et meget fint bevaret eksemplar".

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Urnekirkegården

Nye tider medførte nye begravelsesformer. I 1974 blev spørgsmålet om en urnekirkegård rejst. Planerne blev realiseret og i 1976 meldes anlæggelsen af en urnekirkegård færdig.

Senere blev denne del af kirkegården smykket med en skulptur. opgaven blev overdraget til kunstneren C. E. Krøger.

Efter en musikgudstjeneste søndag den 24. juni 1983 blev stenen afsløret ved en lille højtidelighed.

Skulptur af C. E. Krøger, Balle Strand

Stenen er smykket med et meget smukt blomstermotiv, hvorunder bogstaverne Alfa og Omega er udhugget.

____________________________________________________________________________________________________________

Kirkebetjening ved Stensby kirke siden 1891

Præster - Sognepræster. Klik på tavlen til stor størrelse

Hjælpepræster:

Hans Christian Borregaard 1904-1909

Edmund Torsten Jensen 1941-1942

Aksel Josoas Kærup 1943-1947

Frimodt Krogh Nielsen 1949-1957

Peter Kristian Stokholm 1960-1961

Tove Styhm 1988-

Organist- og kirkesangerstillingen varetoges de første godt 75 år af de 2 førstelærere ved henholdsvis Stensved og Stensby skole.

Lærere ved Stensved skole

Kirchheiner 1864-1900

Hans Peter Jacobsen 1900-1928

A. Bertram Nielsen 1928-1931

Victor Henriksen 1931-1973

Niels Abildgård 1973-

Lærere ved Stensby skole

J. C. S. Arentzen 1846-1893

H. Th. H. Frederiksen 1893-1936

Haldor Hansen 1937-1971

Organister fra 1937

Victor Henriksen 1967

Haldor Hansen 1967-1982

Bodil Eskildsen 1982-1990

Gunvor Hansen 1990-

Kirkesangere fra 1937

Haldor Hansen 1937-1967

Alfred Gotthelf 1967-1974

Niels Abildgård 1974-1976

Ingelise Skov 1976-1982

Henny Hansen 1982-

Gravere:

Hans Jensen 1891-1912

Peter Petersen 1912-1946

Rasmus Nielsen 1946-1971

Niels Sørensrn 1971

Julie Sørensen 1972-1976

Knud Hansen 1977-1982

Julie Sørensen 1983-1985

Bent Christiansen 1985-

Kilde: Jubilæumsskrift ved Peterskirkens100 års dag 1991

Tilbage