Øster Egesborg kirke
Kirkeskib og tårn
Øster Egesborg kirke, der ifølge Pontoppidans Atlas fra 1774 kaldes Sct. Olai kirke blev bygget i begyndelsen af 1200-tallet i romansk stil, hvor den erstattede en endnu ældre trækirke. Materialet var røde munkesten, og i hver af sidemurerne var der tre slags vinduer, af hvilke det midterste og det venstre par er ret velbevarede, og delvis som nicher i ydermuren. Kirken har haft to døre: kvindedøren i nordsiden, der er tilmuret, og mandedøren i sydsiden, der stadig benyttes.
Ret hurtigt er kirken åbenbart blevet for lille, idet der er foretaget en forlængelse af kirken mod vest, og omkring 1455 er vestforlængelsen blevet brugt som underbygning for et tårn. I tårnet er indbygget et smalt trappehus, hvortil der oprindelig har været adgang gennem en dør fra tårnrummets indre. Denne er senere blevet tilmuret og erstattet af en dør udefra på tårnets vestside. Tårngavlene "vender forkert". dvs. på tværs af kirkens længderetning, hvilket er sjældent på danske landsbykirker.
Oprindelig har kirken haft et fladt loft, men omtrent samtidig med tårnets opførelse er der indbygget gotiske hvælvinger, og koret mod øst er blevet forlænget og udvidet til skibets bredde. Over alteret har der været et spidsbuet vindue, som nu et tilmuret, men omridset kan stadig ses. Forneden til højre for alteret er der en niche, hvor der muligvis har været en åbning, hvor nadveren kunne rækkes ud til spedalske, som ikke måtte komme ind i kirken.
Hegnsmurerne er senmiddelalderlige og af munkesten.
Våbenhuset
Våbenhuset er tilføjet i sengotisk tid - kort efter 1500. Det menes at være bygget i to omgange. Det fladbuede vindue over døren, hvori der nu sidder flaskebundsruder fra 1700-tallet, og de to runde blændinger ved siden er tilføjet senere, hvor bygningen er blevet gjort højere.
Orglet
Orglet blev i 1892 skænket af greve Adam Knuth, Lilliendal. Det er bygget af A.H. Busch og sønner i 1891, og har 5 registre. Det blev renoveret i 1998.
Herskabsstolen
"Herskabsstolen" var forbeholdt kirketiendeejeren på Lilliendal og hans familie. Ved indgangen er opsat tre adelige våbenskjolde, der stammer fra omkring 1870.
På væggen bag stolen hænger tre sølvkranse:
- en til erindring om kammerherre grev Adam Knuth, Lilliendal, død 1897, skænket af beboerne på Lilliendal gods.
- En givet i 1898 af Kerteminde kommune til kammerherre H. von Levetzau's båre. Han var borgmester i Kerteminde 1854 - 1887 og begravet på Øster Egesborg kirkegård, fordi han var gift med komtesse Sofie Frederikke Knuth fra Lilliendal, som døde i 1910.
- en til erindring om grevinde Minna Knuth, død 1884, skænket af beboerne på Lilliendal gods.
Prædikestolen
Prædikestolen er fra 1594, vistnok fremstillet af Bertel Snedker, Vordingborg.
På hovedfeltet ses en fremstilling af Kristi opstandelse, til venstre et rigsvåben med årstallet og C 4 (4-tallet synes at være malet i stedet for et tidligere skåret F for Christian den Fjerde), og til højre et Kaas-adelsvåben med initialerne NK for Niels Kaas, Christian den Fjerdes kansler, som var lensmand på Lekkende gods, der dengang ejede kirken. Han døde i 1594. Prædikestolen var i mange år egetræsmalet, men i 1968-69 blev den restaureret af kunstmaler Aage Sørensen, som afdækkede og fornyede de farver, maleren Niels Lund havde givet prædikestolen i 1744.
Døbefonten
Fonten er af granit, senromansk, fra omkring år 1200, måske endda lidt før, hvad båndsnoningen foroven kan tyde på. I så fald kan den have stået i en trækirke på stedet, før den nuværende kirke blev bygget. Oprindelig stod døbefonten nede ved kirkens indgang - et symbolsk udtryk for, at dåben er indgangen til Guds rige. Hvornår den er flyttet op i nærheden af alteret vides ikke. Fontens indre er udmuret. Oprindelig var fordybningen så stor, at barnet kunne sænkes ned i vandet ved dåben.
Dåbsfadet
Dåbsfadet Fadet er fremstillet i Holland ( 1621 ) Den springende hjort hentyder til Ps. 42,2: "Som hjorten skriger efter rindende vand, således skriger min sjæl efter dig, o Gud" (overs. 1931). Mellem hjortens takker er årstallet 1621 indgraveret og på dens krop initialerne KMP, VFV og AKR. Hvad de står for, vides ikke.
Alteret
Pinsedag 1998 blev et nyt altergulvtæppe og antependium indviet. Udført af væver Vibeke Gregers, Nysø ved Præstø, som selv har indfarvet garnerne, idet farverne er afstemt efter farverne i kirken i kirken i øvrigt..
Vibeke Gregers er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København 1964-68 og har udført en række rumudsmykninger i flere kirker på Sjælland.
Alterbordet
Et ovalt bord af smedejern fra 1809, fremstillet efter tegning af Johan Herman Cabot. Det har spinkle lige ben, der ender i løvefødder.
Altertavlen
Altertavlen viser "Kristus i Getsemane have", malet af Anton L.J. Dorph i 1868, en fætter til den daværende sognepræst Hans Peter Coster Dorph. Rammen blev nystafferet i 1968 af kunst maleren Aage Sørensen. Den nuværende tavle erstattede en tavle, som blev malet i 1835 af fru Lucie Ingemann (B.S. Ingemanns kone), og som forestillede "Kristi genkomst til dommen". Denne tavle findes nu på Sydsjællands museum i Vordingborg.
GRAVMINDER
Midtergangen Ud for prædikestolen ligger en marmorsten, der i 1763 blev lagt over gårdejer Jacob Olsen, Skovhuse, og hans hustru Inger Joensdatter. Indskriften er for en stor del afslidt, men daværende kirkesanger L. Serritslew har i 1824 afskrevet den, så vi stadig ved, hvad der har stået:
Dyd og Gudsfrygt Gud belønner,
Salig Sjel, som derpaa skjønner.
Urørt blive denne Steen, hvorunder hviler
De jordiske Levninger af det fromme
Og velsignede ægtepar Seigr. Jacob Olsen og Hustru
Salig Inger Joens Datter,
Begge af Skovhuse.
Han blev henlagt i dette sit hvilested
Den 7de Juli 1762, gammel 77 Aar og 8 Maaneder,
Og hun ligeledes den 7de Janu 1763,
Gammel 87 Aar og 11 Maaneder,
Efter at de havde
levet et velsignet 53 Aars Ægteskab,
Som af deres 3 Børn og Børnebørn 28 i Tallet
Blev celebreret 1759.
Til evig Erindring testamenterede de 200 Sldr. Til
Østeregesborg Sogns Fattige, som aarlig nyder renterne.
Nu mættes de Begge af Guds Ansigts Højtidelige Beskuelse.
Velsignet blive saa det Folk, som Herren ærer,
Liv, Ære, Salighed er dem en Naadeløn.
Den fattige Sogneflok en Ærekrands frembærer.
Skee Tak det Folk, ved Gud hørte Fattiges Bøn.
Ps. 122, v.5.6.7. Job 27, v.5.6.
Under afskriften tilføjer lærer Serritzlew, at "Renterne af indbemeldte 200 Sldr. rigtig ere udbetalte aarligen til Sognets Fattigvæsen af Kirkeejeren paa Lilliendal i de 24 Aar Undertegnede har boet her" .
En undersøgelse har vist, at legatkapitalen i 1913 overgik til Øster Egesborg kommune i form af en tiendebank-obligation på 200 kr. - en brøkdel af, hvad de 200 sletdaler var værd i 1763. I 1947 er beløbet indgået sammen med andre beløb på en fælles konto, tilhørende kommunen, og legatet kan derefter ikke spores.
KIRKEGåRDEN
Kirkeladen
Kirkeladen ligger vest for opgangen til kirken, og er opført omkring ar 1490 til opbevaring af det korn, sognets landbrugere skulle aflevere hvert år som kirke-tiende. Der er kun ca. 30 sådanne kirkelader bevaret i hele landet.
Sct. Olai helligkilde
Meget tyder på, at den stensatte kilde, der ligger nordvest for kirken, og som i middelalderen fik navnet Sct. Olai kilde, har været søgt som helligkilde allerede i førkristen tid, idet man ved en undersøgelse på stedet i 1970 fandt en mønt fra omkring år 1000. Mønten, der formentlig har været et kildeoffer, findes i Nationalmuseets møntsamling. Kilden blev istandsat i 1972 og fredet i 1986.
Gravminder
Af særlig interesse er gravstederne for greve Knuth og Raben Levetzau familierne.
Umiddelbart vest for kapellet er det indhegnede gravsted for familien greve Knuth af Lilliendal med flere stene.
Den ædste over "Christian Frederik Greve af Knuth til Lilliendal, Hofjægermester. Commandeur af den Russiske St. Anna Orden. Ridder af den Russiske Wladimir orden. Hædret med den Kejserlige Fortjenst Medaille og med St. Anna Æreskaarde." Født 1788. Død 1852. Ved vestmuren findes indhegnet gravsted for familien Raben-Levetzau til Lekkende gods, som også rummer et minde for helten fra slaget ved Isted 1850, Generalløjtnant Gerhard Christopher v. Krogh. ( 1785 1860) samt hans datter Siegfriede Victorine Krogh (1823-98), som var gift med lensgreve Josias Raben-Levetzau ( 1796 1889). General V. Krogh er imidlertid ikke begravet her, men på Flensborg kirkegård.
Kilde: Pastor Johannes Langhoff, præst ved Øster Egesborg kirke 1952 - 1972.