Prædiken af sognepræst Alex Mark Knudsen 2.s. efter påske. Joh. 10, 11-16

722, 218, 168, 662, 612

Der er mange ting i tilværelsen man kan længes efter eller have behov for. Og som vi ikke synes vi kan leve uden. Og her tænker jeg ikke på 46 tommer fladskærm, en rejse til Phuket eller et nyt badeværelse. Nej, det er det mere nærliggende. Tryghed for eksempel, en ven, eller familien. Men det vigtigste er nok den røde tråd, der løber igennem det hele. Og det er vished. For, hvad er tryghed uden vished? Hvad er det for et venskab, hvor man hele tiden må vente på den anden uden at vide om han eller hun kommer? Hvad er en familie, som man ikke ved om man har eller ej? Vi har brug for vished i større eller mindre grad. Og gælder det i tilværelsens mere dagligdags sager, så gælder det vel så meget desto mere i forhold til Gud. Hvem er han, og hvem er vi , set i lyset af en tro på ham  -  eller i tvivl?

Det kan vi vende os bort fra. Det kan vi slå hen. Vi kan glemme det for en tid. Men behovet for vished melder sig som regel igen. Det kan være i spørgsmålet om, hvad der er sandhed og hvad der er løgn i vores liv. Eller, hvem den Gud er, der er hersker over liv og død?

Sidste år, her ved påsketid, blev der vist en film om Jesus på TV2, der hed Johannesevangeliet. Filmens dialog og handling er en ordret gengivelse fra Johannes. Det 4. evangelium adskiller sig ellers fra de 3 andre ved at være fattig på fortælling og handling, men rig på lange taler og diskussioner af Jesus. Men det kunne faktisk lade sig gøre at lave en spændende og gribende film ud fra en sådan drejebog. Filmen formår at fange en ind i det univers af  konflikter, forklaringer, diskussioner og standpunkter, som Jesus udkæmper med tilhængere, modstandere, nysgerrige og trængende. Filmen gør Johannes evangeliet billedligt levende ud fra budskabets egen forudsætning. Og det er at Jesus og Faderen er eet. Altså, at filmen kredser hele tiden om væsensenheden, der er mellem Jesus og Gud. Jesus kan ikke gøre andet end Guds gerninger. Og det gør filmen på bogstaveligste og  billedlige måde, ved at kameraet kører omkring Jesus når han har samlet folk omkring sig. Han står i midten. Mennesker har slået en rundkreds om ham. I begyndelsen virker Jesu budskab om hans enhed med faderen som en påstand. Men efterhånden bidrager hans person, argumentation og myndighed til at gøre hans standpunkt overbevisende. Fra at være en fantast begynder hans modstandere at se ham som farlig. En man hurtigst mulig må skille sig af med.

De står overfor hinanden på tempelpladsen., Jesus og hans modstandere. De taler med hinanden. Men, de taler også forbi hinanden. Det eneste bånd, der holder samtalen sammen er, at spørgsmål om sandheden og løgnen, visheden og troen. Det er hverken for modstanderne eller Jesus abstrakt spekulation, men reelle livsbetingelser. Når Jesus skal svare på hvem han er, henviser han til hvem er hans far. ” De gerninger jeg gør, i min faders navn, de vidner om mig.” Det kender vi godt fra os selv. Hvem vi er og vores selvforståelse. Det hænger sammen med hvor vi kommer fra. Hvor vi har vores tilhørsforhold. Modstandernes selvforståelse er, at de har patriarken Abraham til far. Det vil sige, at de er først og fremmest Guds udvalgte folk. De er på den måde børn af traditionen, historien og den vedtagne lære om Gud, som den almægtige. Han fører sit folk, skaber liv og straffer med døden. Modstanderne på tempelpladsen står ikke på uvishedens grund, når de spørger Jesus. For dem handler det om at finde sig tilrette med Gud. For at opnå hans kærlighed og undgå hans vrede. Tro og erkendelse følges ad.

Vi er ikke på tempelpladsen, og vores far er ikke Abraham. Vi har svært ved at få tro og erkendelse til at følges ad. Det man tror på er ikke det man ser. Hvordan skal vi komme overens med Gud om alt det onde der er i verden? Døden, krigen, sulten, fornedrelsen og ødelæggelsen. Hvorfor holder han os hen i uvished. Vi er ganske vist ikke på tempelpladsen og Abraham er ikke vores far. Men vores forestillinger om Gud er ikke så forskellige fra Jesu modstandere dengang. For i begge tilfælde ser vi Gud, som almagtens Gud, der giver liv og sætter død. Vores historie handler bl.a. om, hvordan vi har følt os ladt i stikken af ham, fordi vi ikke kunne få vores livserfaringer til at nå sammen med troens billede af ham.

Og her er vi med spørgsmålet til, hvem Gud er. Med vores længsel efter vished. Her taler Jesus om sig selv. ”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Jeg kender mine får ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen.” For Jesus er Faderen ikke almagtens Gud. Jesu far er kærlighedens Gud. Jesu gerninger er kærlighedens gerninger. Som Jesu far er Gud ikke længere den, som først skaber liv og så straffer med død. Som Jesu far er Gud den der skaber liv og besejrer døden.

Ved at sende sin søn til verden og i alt, hvad han sagde og gjorde, har Gud sagt nej til at være den, der bruger døden i sin vrede. Den der straffer med død og ødelæggelse. Han har sagt nej til at være den, der giver os tilbage med både godt og ondt. Døden er ikke Guds straf. Men han kender godt døden, for han har lidt den. Og han har besejret den. Det er det Jesus mener, når han siger at, hvad Faderen har givet ham er større end alt andet. Større end afmagten og tvivlen. Større og stærkere end længslen efter vished.  Amen

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i alt evighed.

Vor Gud og vor far. Forlad os ikke. Vi stoler på vor egen fromhed, hvad enten den er religiøs eller ej. Vi stoler på videnskaben, hvad enten den fejler eller ej. Vi stoler på materielle goders tryghed, hvad enten de tjener os eller styrer os. Lad det være dig vi stoler på, dig vi forstår, dig vi tror på.. Se til os når vi står overfor hinanden, taler med hinanden og imod hinanden. Når vi ikke længere tror eller forstår. Herre Jesus, du alene kan være der når vi føler os forladt. Forlad os ikke når vi har svært ved ar høre dine ord og se dine gerninger. Forbarm dig over de oversete. Rejs de faldne. Kom til dem der lider nød. Før de vildfarne tilbage og styrk de svage, Vi beder for dem som vi har givet magt og indflydelse i samfundet. For dronningen…..

   

 Tilbage